
Fjerritslev College = uddannelse, fællesskab og gode oplevelser
Her er en kort beskrivelse af noget af alt det, du får som college-elev på Fjerritslev Gymnasium
Få din egen ungdomsbolig
På Fjerritslev College får du din helt egen ungdomsbolig / dit eget værelse, som du kan indrette præcis, som du har lyst til. Begge college-afdelinger har hyggelige fællesrum, hvor der er mulighed for masser af socialt samvær.
Ungdomsuddannelse
Vælg mellem en STX-, HF- eller HHX-uddannelse på Fjerritslev Gymnasium.
Fællesskab og sjove aktiviteter
Du har mulighed for at deltage i masser af aktiviteter på college efter skoletid – fx fællesspisning og aftenhygge med brætspil og fællessang. Derudover har gymnasiet frivillige aktiviteter for alle interesserede inden for bl.a. Esport, mountainbike, outdoor, fitness og musical.
Morgenmad og frokost
Gymnasiet sørger for morgenmad og frokost på alle undervisningsdage. Morgenmaden spises på college, mens du får frokost fra gymnasiets kantine. Vælg fx mellem dagens varme ret, salatbaren eller en sandwich. Både morgenmad og frokost er inkluderet i prisen.
Køkken
På Fjerritslev College finder du et fælleskøkken, hvor du kan lave mad. Der er desuden flere køle- og fryseskabe til dine madvarer.
Tøjvask
Du har adgang til både vaskemaskine og tørretumbler.
Sportsfaciliteter
Alle college-elever kan gratis benytte Fjerritslev Motionscenter, Fjerritslev Svømmehal, idrætshallen på gymnasiet samt gymnasiets mountainbikes.
Adgang til gymnasiet efter skoletid
Du får en nøglebrik til gymnasiet, så du fx kan bruge skolens musiklokale eller Esportslokalet efter skoletid og i weekenderne.
College-trøje
Som college-elev får du en flot trøje trøje med logo og autografer.