Bo i den hyggelige handelsby – og tæt på fantastiske naturoplevelser
Som college-elev bor du tæt på Fjerritslev centrum, hvor du finder et stort udvalg af dagligvarebutikker og specialforretninger samt restauranter, caféer, en biograf og flere kulturhuse.
Fjerritslev byder også på mange sportsfaciliteter som for eksempel fodboldbaner, tennisbaner, idrætshaller, svømmehal, motionscenter, golfbane, motocrossbane, bokseklub, en skatepark – samt nogle af landets bedste mountainbikespor lige nord for byen.
Derudover er Fjerritslev-området særligt kendt for den flotte natur, som byen er omkranset af. Fra Fjerritslev er der blot seks kilometer til Jammerbugten med gode badestrande og 10 kilometer til Limfjorden.
Blandt områdets naturoplevelser kan nævnes Vejlernes Naturreservat, Bulbjerg, Thorup Strand, Grønnestrand, Svinkløv, Slettestrand og Fosdalen.
Se nærmere på Fjerritslev
Gå på opdagelse i Fjerritslev på kortet herunder. Fjerritslev College og gymnasiet er markeret med røde prikker i den nordlige del af byen.