Musik & Sprog
Musik A
Engelsk A
Brænder du for musik – og vil du gerne lære mere?
På studieretningen Musik & Sprog kommer du på hold med andre musikglade unge mennesker, der har lyst til at lære at synge, spille, skrive og analysere musik.
Fællesskabet ved sammenspil og korsang fylder meget, men dine evner som solist – vokalt eller instrumentalt – vil også blive styrket.
Du får helt styr på musikteorien, og du lærer at skrive og indspille dine egne arrangementer.
Med engelsk A får du internationalt udsyn og tid til fordybelse i sprog og litteratur. Her lærer du at udtrykke dig præcist og varieret, så dit budskab står klart både skriftligt og mundtligt.
Musikholdene har mange fælles oplevelser som fx turné med koncerter på folkeskoler, musical, musikcaféer, koncertbesøg, besøg af gæsteundervisere fra den professionelle musikverden, ture til videregående musikuddannelser og meget andet.
Hvis musik og sprog er noget for dig, er dette den helt rigtige studieretning.
Studieretningen indeholder følgende fag
Få soloundervisning
Som elev på vores musik A-studieretninger får du en ugentlig solo-lektion i sang, instrument eller musikteori med en af gymnasiets musiklærere.
Alle musikelever får desuden en nøglebrik til musiklokalet, så faciliteterne kan benyttes i pauserne og efter skoletid.
Fremtidsmuligheder
Denne studieretning er oplagt, hvis du forestiller dig en fremtid, hvor kreativitet, kultur, sprog eller formidling spiller en rolle. Hvis du vælger en anden vej – fx økonomi, psykologi eller ledelse – vil dine sprogkundskaber og musikkens kombination af disciplin og kreativitet være egenskaber, du kan bruge i alle sammenhænge.