Da Fjerritslev fik sit gymnasium
Skoleinspektør Frank Nielsen redegjorde i en artikel fra 2006 om gymnasiets tilblivelse
Nordjyllands Amt besluttede på et møde 31. oktober 1978 at placere tre nye gymnasier i Dronninglund, Støvring og Fjerritslev. Dermed var mange års tovtrækkerier endelig afsluttet. Tanken om et gymnasium tog sin begyndelse langt tidligere.
De første officielle drøftelser mellem kommuner i Han Herred og Thisted Amts Skoledirektion fandt sted allerede i 1961. Det foreløbige højdepunkt blev nået i 1965, da Thisted Amts Skoledirektion i en skrivelse til Undervisningsministeriet varmt anbefalede, at der blev placeret et gymnasium i Fjerritslev.
Anbefalingen resulterede i, at daværende undervisningsministre K.B. Andersen og senere Helge Larsen på møder i 1965, 1966 og 1969 stillede sig meget velvillige over for ønsket om gymnasiet i Fjerritslev. To faktorer satte en foreløbig stopper for tanken.
Kommunalreformen i 1970 ændrede både amts- og kommunegrænser. Således blev Fjerritslev ny Storkommune en del af Nordjyllands Amt (mod tidligere Thisted Amt).
Folketinget vedtog, at styringen af gymnasieskolerne skulle overgå fra staten til amterne.
Nordjyllands Amt påbegyndte i begyndelsen af 1970’erne et større udredningsarbejde med henblik på udarbejdelsen af en »udbygningsplan for gymnasieskoler og højere forberedelseseksamen«. På baggrund heraf fik redaktør Jens Damsgaard, Fjerritslev Avis, erhvervschef Jens Jørgen Bolvig, Hjørring, og skoleinspektør Frank Nielsen, Fjerritslev Skole, af borgmester Einar Damsgaard, Fjerritslev Kommune, en opfordring til at udarbejde en ansøgning til Nordjyllands Amt.
I juni 1972 sendte Fjerritslev Kommune en ansøgning i pjeceform. I denne blev der gjort opmærksom på de forhandlinger, der var ført med myndighederne før 1970, og der blev blandt andet givet udtryk for, at lokalkendte myndigheder måtte have store ønsker om den nødvendige offentlige saltvandsindsprøjtning. Et gymnasium ville fremkalde en meget vigtig vækst. Fjerritslev Kommunes mange initiativer om udviklingsfremmende projekter led under de betragtelige afstande. Intet sted i Nordjylland var der så store afstande til et større bysamfund.
Et gymnasium i Fjerritslev ville modvirke intelligensflugt, affolkning, skæv alderssammensætning, arbejdsløshed og et utilstrækkeligt indkomstgrundlag og samtidig give mulighed for en varieret erhvervsstruktur. Disse tanker måtte falde helt i tråd med Nordjyllands Amts regionplanlægning, hvor der blev givet udtryk for decentraliseringstanker til styrkelse af de forskellige egne i regionen.
Et gymnasium i Fjerritslev kunne blive den løftestang, der skulle til for at give det fornødne skub til gavn for hele Han Herred. Som decideret udkantsområde var der behov for hjælp, for at den onde cirkel kunne brydes.
Noget konkret kom der imidlertid ikke ud af denne første henvendelse til Nordjyllands Amt, men et sædekorn var lagt. Næste udspil blev en fortsættelse af den første pjece. Den sendtes til amtet i september 1973.
I denne pjece henledtes opmærksomheden på en række forhold, som havde haft negativ indflydelse på udviklingen i Fjerritslev Kommune. Det drejede sig blandt andet om nedlæggelse af jernbanen, politiafdelingskontoret, motorkontoret, synssted for motorkøretøjer samt reducerede muligheder for ralgravning, som havde været en af landsdelens nøgleindustrier.
Nordjyllands Amt havde været meget aktiv i forbindelse med udflytning af statslige institutioner fra København til landsdelens største byer Aalborg, Frederikshavn og Hjørring. Alle sammen udflytninger som havde modvirket »det skæve Danmark«. Et gymnasium i Fjerritslev ville modvirke den nordjyske skævhed og være en inspiration for Fjerritslev Kommunes bestræbelser for at skabe livsbetingelser i Han Herred og for at give unge fra miljøer uden særlig uddannelsestradition muligheder for videregående uddannelser. Med pjecen fulgte et idéprojekt med Fjerritslev Kommunes tilbud om at stille et overordentlig attraktivt areal i den nordlige del af byen vederlagsfrit til rådighed for et gymnasiebyggeri.
Umiddelbart før Nordjyllands Amtsråd skulle træffe beslutning om placering af tre nye gymnasier blev amtsrådet inviteret til besigtigelse og blev modtaget i det nybyggede Han Herred Fritidscenter. På dette møde 18. oktober 1978 blev der orienteret om arealplacering samt besigtigelse af midlertidige lokaler på Fjerritslev Skole.
Den endelige beslutning blev truffet på amtsrådsmødet 31. oktober 1978, hvor amtsrådsmedlem Karl Kr. Madsen, Fjerritslev, lagde de sidste argumenter på vægtskålen. Beslutningen blev, at der skulle bygges nye gymnasier i Dronninglund, Støvring og Fjerritslev.
Beslutningen medførte hektisk aktivitet i de kommende måneder. Den nyudnævnte rektor, Henning Galmar, skulle på mindre end et halvt år ansætte medarbejdere, medvirke til at skabe rammer for personale og elever, lave anlægs- og driftsbudget og udarbejde skema for blot at nævne få, men væsentlige elementer i det nye gymnasiums første år.
Rammerne for gymnasiet de første to skoleår (1979-80 og 1980-81) var sat på Fjerritslev Skole. Fjerritslev Kommune havde i profasen tilkendegivet, at hvor der er en vilje, er der en vej. I løbet af de 11 måneder blev en tilbygning til Fjerritslev Skole forhandlet på plads og stod klar til gymnasiets andet år.
Fjerritslev Gymnasium kunne i 1981 flytte til de smukke Friis & Moltke-tegnede faciliteter på Skovbrynet efter to spændende og udfordrende begynderår på Fjerritslev Skole.
Som årene er gået, må det understreges, at Fjerritslev Gymnasium har indfriet de forventninger, man med rimelighed kan stille til en ny institution. En rum tid er nødvendig for at få fodfæste, for at markere sig som en integreret del af lokalsamfundet. Mure skal nedbrydes. Holdninger ændres og fordomme bekæmpes, hvis lokalsamfund og gymnasium skal have udbytte af hverandre. Missionen er lykkedes, og de mange års kamp har været det hele værd.
Se forsiden af Fjerritslev Avis fra tirsdag 31. oktober 1978 (pdf åbner i ny fane)