Fjerritslev Handelsgymnasium

– HHX på Fjerritslev Gymnasium

I et samarbejde mellem Fjerritslev Gymnasium og EUC Nordvest i Thisted udbyder vi på FG tre HHX-studieretninger.

HHX er en treårig uddannelse, der er adgangsgivende til mange videregående uddannelser. Derudover åbner en HHX-eksamen også muligheden for at komme direkte ud i erhvervslivet inden for områder som fx revision, regnskab og kontor.

På HHX bliver du undervist i en række almene gymnasiefag som dansk, matematik, historie og sprog – samt fag, der særligt relaterer sig til økonomi og samfundsforhold. Det drejer sig bl.a. om virksomhedsøkonomi, international økonomi, afsætning, erhvervsjura, IT og samfundsfag.

Kendetegnet for HHX er, at undervisningen er meget virkelig­hed­snær og case-baseret. Du lærer ikke blot om teorier – du prøver dem også i praksis, når vi arbejder med aktuelle emner, fordyber os i spændende projekter og tager på virksomheds­besøg.

Læs mere om HHX på FG (åbner i ny fane)

Grundforløb og studieretninger

Uddannelsen starter med et grundforløb, som bl.a. indeholder et sprogligt og et økonomisk introforløb. Herefter vælger du den studieretning, som passer bedst til dig. Du kan læse om de tre HHX-studieretninger via oversigten herunder.

Marketing

Afsætning A
Virksomhedsøkonomi A

Samfund & internationale forhold

Afsætning A
International økonomi A

Matematik & Økonomi

Matematik A
Virksomhedsøkonomi A