3.g HHX har for nyligt været på virksomhedsbesøg på rørvirksomheden LOGSTOR.
Iført autoriseret sikkerhedsudstyr fik eleverne en guidet rundtur på LOGSTORs store produktionsområde og hørte om virksomhedens produktsortiment og om mål for bæredygtighed.
Herefter var eleverne til et interessant oplæg med stedets Pris- & Data-analytiker Steffen Suwan Christensen, som i 2016 blev HHX-student på FG.
Steffens oplæg omhandlede emner som prisstrategi og konkurrencesituation. Derudover fortalte han om sin uddannelsesvej fra FG via Aalborg Universitet til et spændende job hos LOGSTOR og om, hvordan han – selv uden forhåndsviden om fjernvarmerør – er kvalificeret til jobbet på grund af sine kompetencer inden for blandt andet markedsanalyse og prisfastsættelse, som der undervises i på HHX.
Besøget på LOGSTOR skal 3.g-eleverne den kommende tid bruge i deres eksamensprojekt i faget afsætning.