Fjerritslev Gymnasium har modtaget 15.000 kr. fra Fonden for Sparekassen Himmerland til indkøb af sportstøj til brug ved gymnasieelevernes adventure-aktiviteter
Det nye tøj har allerede været i brug ved flere lejligheder – blandt andet ved mountainbikeløbet Thy 6 timers MTB i Tvorup Plantage samt til Fjerritslev Adventure Challenge.
Lotte Larsen fra Jutlander Bank i Fjerritslev overrakte gavechecken til idrætslærer Sofie Dubillot før en af gymnasiets ugentlige mountainbiketræningsture, som er et gratis efter-skoletids-tilbud for alle elever.