Fem af vores Esports-drenge leverede i sidste weekend et flot resultat, da de deltog i Midtjysk LAN. Her løb de nemlig med sejren i A-rækken i CS2-turneringen.
På billedet ses Alexander, Benjamin, Daniel, David og Nikolai, som udgjorde FG-holdet.
De fem drenge er alle flyttet til Fjerritslev fra rundt om i landet for at bo på College og gå på gymnasiet – og samtidig få gode forhold til at dyrke deres interesse for Esport.