Ved dimissionen på Fjerritslev Gymnasium torsdag 24. juni 2021 blev der uddelt en række legater fra det lokale erhvervsliv til elever, som i deres tid på FG har ydet en særlig indsats fagligt eller socialt
Han Herred Rotary
Legat på 2.500 kr. går til en elev, der har gjort noget særlig for FG, skolens elever og Fjerritslev College
Legatmodtageren er en veltalende og fagligt engageret gymnasieelev, der har vist tydelig evne til at løfte klassediskussionernes abstraktionsniveau til fordel for alle. Ligeledes har hun adskillelige gange – og på diplomatisk vis – talt sine medstuderendes sag, når det eksempelvis har handlet om optimering af undervisningen. Legatmodtageren har også spillet en afgørende rolle for det sociale liv på Fjerritslev Gymnasium, hvilket blandt andet er kommet til udtryk, når hun med liv og sjæl har kastet sig ud i en af hovedrollerne i skolens årlige musical. Derudover har legatmodtageren adskillige gange repræsenteret Fjerritslev Gymnasium og Fjerritslev College i diverse medier, hvor hun positivt, smilende og imødekommende har fortalt, hvordan Roskilde uden videre kan erstattes med Fjerritslev!
Legatet går til Lærke Pedersen Kjær, 3a
Jutlander Bank
Legat på 2.500 kr. går til en elev, som har gjort noget særligt for skolen og skolens elever
Årets legatmodtager har lagt et stort arbejde i at repræsentere eleverne på skolen, være talsmand for sine med-elever og medvirke til at styrke elevdemokratiet på skolen. Han har været en kompetent og engageret elevrepræsentant i skolens bestyrelse. Han har også været en aktiv deltager i skolens sociale liv, herunder som musiker i elevbands og deltager i skolens musicals. Legatmodtageren har også i mange sammenhænge, både ved åbne arrangementer og når lokale og landsdækkende medier har besøgt skolen, givet FG et positivt ansigt udadtil.
Tillykke til skolens afgående elevrådsformand, Alvi Sumberg-Olsen, 3c
Fjerritslev Erhvervsstøtteforening
Legat på 1.000 kr. gives til en elev, som har gjort noget særligt for skolen og skolens elever
Årets legatmodtager er en fantastisk dygtig og pligtopfyldende elev, der hver dag har bidraget positivt til undervisningen såvel som det sociale i klassen. Ud over at være dygtig og passe egne ting, så har der også været overskud til at hjælpe andre i klassen. Ligeledes har legatmodtageren i flere omgange hjulpet med brobygning, hvor en positiv tilgang til tingene og høj faglig kvalitet har sikret stor succes og har således været med til at informere kommende elever om FG’s muligheder.
Legatet går til Anita Vad, 3h
Fjerritslev Handelsstandsforening
Legat på 500 kr. gives til en elev, som har gennemgået en positiv udvikling gennem gymnasietiden
Årets legatmodtager har gennemgået en rigtig fin udvikling. Centralt har stået en ændring i mentalitet og generelt tilgang til skolearbejdet. Gennem gymnasietiden har legatmodtageren fået troen på at kunne selv. Det, at følge en elev gennem gymnasietiden og stå på sidelinjen og se vedkommende knække den »akademiske« kode, er meget givende både for undervisere og de øvrige elever.
Legatet går til Viktor Bogø Rasmussen, 3b
Klim Sparekasse
Legat på 1.000 kr. gives til en elev med musisk/kreative evner
Årets legatmodtager udmærker sig som en meget dygtig pianist og er med sine analytiske evner god til at sætte sig ind i musikkens byggesten – hvad enten det er en sonate af Mozart eller en fuga af Bach. Legatmodtageren formår desuden at formidle musikken på en rolig og overskuelig måde – til glæde for både lærere og studiekammerater
Legatet går til Nicklas Vittrup Steffensen, 3c
Sparekassen Vendsyssel
Legat på 1.000 kr. gives til en elev, som har gjort noget særligt for skolen og skolens elever
Årets legatmodtager har med sin positive tilgang til tingene og sit høje faglige niveau hver dag bidraget positivt til undervisningen samt til et godt miljø i klassen. Det er en meget pligtopfyldende og vellidt elev, der gerne træder til for at hjælpe andre i klassen og hjælper med til, at alle er med. Ligeledes har legatmodtageren også været med til at lave brobygning, hvor der med høj faglighed har været formidlet om både forskellige fag og de muligheder det giver at gå på FG.
Legatet gives til Mathilde Wittrup, 3h
Fjerritslev Gymnasiums bestyrelse
Legat på 500 kr. gives til en elev, der har gjort en særlig indsats i forhold til Fjerritslev College
Årets legatmodtager har med sit empatiske væsen haft stor betydning for det sociale klima på Fjerritslev College. Med sin positive tilgang og sit imødekommende væsen har hun hjulpet mange af sine kammerater gennem de store udfordringer som corona-isolation og aflysninger har givet for oplevelsen af socialt sammenhold. Legatmodtageren har været til rådighed, når der var behov for snak og har deltaget aktivt i de sociale aktiviteter, der har været i løbet af året og på den måde været et godt forbillede for de mange nye college-elever, der er startet i dette skoleår.
Legatet gives til Petra Aoife Salmon, 2p
Fjerritslev Gymnasiums Venner
Legat på 500 kr. gives til en elev med musisk/kreative evner
Legatmodtageren er en dygtig og spilleglad musiker, og hvad enten det er i musiktimerne eller under musicalen er vedkommende altid klar til at løfte stemningen. Legatmodtageren behersker flere instrumenter og er altid smilende og glad.
Legatet går til Janick Guldhammer Jensen, 3c
Fjerritslev Gymnasiums Venner
Legat på 500 kr. gives til en elev, der har gjort en særlig indsats for skolen og skolens elever
Legatmodtageren er en ihærdig forkæmper for sine medstuderendes sociale ve og vel. Hun har været talskvinde over for ledelsen i en lang række vigtige spørgsmål om hueopmåling, caféarrangementer, studenterfejring og meget mere. Hun har altid en klar holdning til tingene og går til arbejdet med stort engagement. Legatmodtageren er en fremragende ambassadør for gymnasiet og var blandt andet med i front, da vi holdt virtuelt åbent hus i februar.
Legatet går til Lara Metti, 3a
Fjerritslev Gymnasium
Legat på 1.000 kr. gives til elever, som gennem hele deres uddannelse på Fjerritslev Gymnasium har haft en tilstedeværelsesprocent på 100
Legatet går til Tobias Hedegård Nielsen, 2p
Fjerritslev Gymnasium
Legat på 1.200 kr. gives til den elev fra studenterårgang 2021, som har opnået det højeste karaktergennemsnit
Legatet tildeles Josefine Birgit Andersen, 3a