Elevudvalget Grønt Råd, som arbejder med at indføre bæredygtige initiativer på gymnasiet, var for nyligt på ekskursion til Halkær Kro & Kulturhus på Himmerland til en inspirationsdag med fokus på økologisk mad.
Eleverne var på vandring i Halkærs store Landsbyfælled, der er kroens spisekammer, hvor den lokale landmand Christian viste rundt og fortalte om økologisk landbrug og om temaer som næringsstoffer, biodiversitet og drikkevand.
Et andet punkt på programmet var i kroens køkken. Her stod Malou, som er Halkærs underviser i bæredygtig madlavning, klar til at hjælpe eleverne med at tilberede en ganske velkendt ret i en ny og mere grøn udgave.
I videoen herunder kan du høre Xenia og Christopher fortælle mere om den lærerige dag i Halkær.