
Glædeligt gensyn med Galla
Efter et par års ufrivillig corona-pause kunne vi i lørdags endelig igen byde elever og personale til Gallafest på gymnasiet.
Dejligt mange havde takket ja til invitationen – og det blev på alle måder en skøn galla-dag, som traditionen tro startede sidst på eftermiddagen med afgangselevernes Les Lanciers-opvisning med familierne på tilskuerrækkerne efterfulgt af en forrygende aftenfest i Glassalen.
Gallafesten bød på en treretters menu, fællessang, livemusik, kåringer af ballets par, ‘konge’ og ‘dronning’ og som afslutning på aftenen endnu en runde Lanciers – denne gang med alle festdeltagere på gulvet.
Se mange flere billeder fra festen her (åbner i ny fane)
25. april 2022 kl. 12:50 af Mattias Bodilsen