Også her i 2023 har en flok af vores elever deltaget i den årlige Georg Mohr-Konkurrence, som er en landsdækkende matematik-konkurrence med opgaver, der både i form og sværhedsgrad ligger ud over det, eleverne møder i den daglige undervisning.
Konkurrencen blev afviklet for to uger siden, og her klarede tre elever – Cicilie 3a, Magnus 3b og Asbjørn 2c – sig så godt, at de er gået videre til konkurrencens runde 2, som foregår efter nytår.
For denne flotte præstation blev eleverne kaldt en tur på scenen til julearrangementet i fredags, hvor de fik overrakt deres velfortjente diplomer.