19 elever fra 1.g og 2.g har meldt sig til at være en del af et nystartet Erasmus+-projekt, hvor vi på FG skal samarbejde med gymnasier fra Rumænien, Polen, Grækenland og Portugal.
Projektets titel er ‘Less Is More’ – og har som målsætning at øge elevernes økologiske bevidsthed ved at fokusere på bæredygtigt forbrug inden for bl.a. fødevarer, vand, tekstiler og teknologi.
I løbet af projektet skal vores elever besøge gymnasier i de fire lande, hvor de skal tilegne sig viden om problemstillingerne – og bo privat hos lokale unge. Første besøg går til Rumænien til marts.
Billedet er fra en kreativ opgave i går. Her var eleverne samlet for at arbejde med at designe et logo til Less Is More-projektet.