Fjerritslev-elever med i Den Nordjyske ScienceDyst

Hjem > Nyheder > Fjerritslev-elever med i Den Nordjyske ScienceDyst
Elever fremlægger deres resultater til ScienceDysten

Tirsdag 7. november havde vi tre elever med i de nordjyske gymnasiers årlige ScienceDyst for elever i 2.g.

Vores repræsentanter var Asger, Oliver og Tamino, som går i 2a og har studieretningen med matematik, fysik og kemi.

ScienceDysten foregik i Energilaboratoriet hos Brønderslev Forsyning, som havde opstillet en case for eleverne med fokus på et reelt oplevet problem hos elforsyningen relateret til produktion af fjernvarme og el.

Dagen igennem arbejdede eleverne med deres innovative løsningsforslag til problemet. Som en del af opgaven skulle der også designes og udføres et fysikforsøg – og eleverne skulle desuden have svar parat på en række spørgsmål inden for dagens tema.

Som afslutning på konkurrence-dagen blev holdenes resultater præsenteret for dommerpanelet

Scroll to Top