To samfundsfagshold fra 2.g og 2.HF har i dag på gymnasiet deltaget i A-dag, som er en workshop arrangeret af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Emnet for workshoppen var ytringsfrihed, og dagens gæst, Kia Khatibi fra Amnesty, fortalte om retten til at ytre sig og hvordan, man kan bruge denne med ansvar og omtanke.
Eleverne blev stillet over for konkrete ytringsfriheds-dilemmaer, som de skulle tage stilling til og debattere. Kia Khatibi fortalte også om, hvordan ytringsfriheden flere steder i verden er under pres – og at det i nogle lande kan være decideret ulovligt og livsfarligt at tage ordet.
På baggrund af dagens workshop blev de første skridt taget til at oprette en lokal Amnesty Youth-gruppe på FG. Amnesty Youth er et frivilligt netværk af unge, der sammen arbejder for at sætte menneskerettighederne på dagsordenen i hele verden.