Gymnasieruten
Med busrute 270 – bedre kendt som Gymnasieruten – er det blevet enkelt og hurtigt at komme til Fjerritslev Gymnasium fra den nordlige del af Jammerbugt Kommune
Bussen kører fra Saltum hver morgen kl. 07.00 på alle skoledage og ankommer til Fjerritslev Gymnasium 55 minutter senere – via Pandrup, Jetsmark, Moseby, Tranum og Hjortdal. Om eftermiddagen kører bussen fra Fjerritslev kl. 15.12
Rutekort og køreplan
Søren anbefaler FG og Busrute 270!
Søren Klostergaard Pedersen
FG'er fra Pandrup
– Mens jeg gik i 9. klasse på Saltum Skole, snakkede jeg med rektor og nogle FG-elever på en uddannelsesmesse og fik på den måde øjnene op for muligheden for at starte på gymnasiet i Fjerritslev.
Og jeg er blevet rigtig glad for at gå her! Der er på alle måder en meget behagelig stemning i huset – og særligt har det været positivt at opleve, hvor venlige lærerne er, og at man kan mærke, at de virkelig engagerer sig i os elever.
Jeg har valgt en sproglig studieretning, hvor jeg både har engelsk og fransk på A-niveau. Derudover er historietimerne også altid nogle, jeg ser frem til.
Selv om jeg bor næsten 40 kilometer fra gymnasiet, er det meget nemt for mig at komme frem og tilbage hver dag. Busrute 270 kører direkte fra mit område til Fjerritslev hver morgen og hjem igen, når skoledagen er forbi, så det er endnu et plus ved at vælge FG.