Valgdebat med veloplagte politikere

Hjem > Nyheder > Valgdebat med veloplagte politikere

Her til formiddag – med blot en god uge til valgdagen – var hele skolen samlet til fællestime, hvor en spændende valgdebat med ni nordjyske folketingskandidater var på programmet.

I panelet af politikere sad både nuværende og aspirerende folketingsmedlemmer, som gennem halvanden time svarede på og debatterede elevernes gode og skarpe spørgsmål.
Blandt emnerne var – SU – finansiering af velfærden – og vilkårene for skoler og uddannelser i landdistrikterne.

Mange relevante temaer, der gav anledning til en god debat – og tydeligt viste vores elevers store demokratiske interesse og lyst til engagement i samfundet.

Vi siger mange tak til hele panelet, som bestod af Anna Bjerre (Alternativet), Mohammad Rona (Moderaterne), Sofie Therese Svendsen (Konservative), Henning Jørgensen (SF), Ane Halsboe-Jørgensen (Socialdemokratiet), Carsten Bedsted (Radikale), Anders Peter Hansen (Liberal Alliance), John Bjerg (Borgernes Parti) og Anders Vistisen (Dansk Folkeparti).
.

Ane Halsboe-Jørgensen og Anders Peter Hansen
Ane Halsboe-Jørgensen og Anders Peter Hansen – to tidligere FG-elever, der begge håber på en plads i Folketinget, når stemmerne næste tirsdag er talt op
Scroll to Top