Tysk, fransk og spansk i mange afskygninger

Hjem > Nyheder > Tysk, fransk og spansk i mange afskygninger
Drenge spiser kage

En eftermiddag fyldt med sprog var på programmet for 1.g og 2.g STX og HHX i onsdags.

Her havde sproglærerne forberedt et dejligt program for eleverne – blandt andet med workshops i fagene spansk, fransk og tysk, nationalmelodi-quiz og dans i fællesrummet med trin fra hele verden.

Vi havde desuden fornøjelsen af et besøg af Nils Kornum Aagaard, der er fremmedsprogsambassadør gennem Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Fra scenen fortalte Nils Kornum Aagaard om sin hverdag som rejsende sælger, hvor han dagligt oplever, at sprogkompetencer er vigtige for gode relationer og frugtbare samtaler med kunder og partnere rundt om i verden.

Undervejs var der også tid til hygge med et stykke ’sprogkage’, mens eleverne kunne sætte klistermærker på vores store verdenskort, der viser, hvilke lande eleverne har besøgt, og hvor de drømmer om at rejse hen.

Scroll to Top