Tid til eksamener

Hjem > Nyheder > Tid til eksamener
Elever arbejder med SRO

Så har vi taget hul på den tid på skoleåret, hvor det er blevet eksamens- og opgaveskrivnings-sæson.

Siden mandag morgen har der været masser af koncentreret aktivitet i hallen med de første skriftlige eksamener for 3.g, 2.HF og 1.HF, mens der også er taget hul på de mundtlige årsprøver for 1. årgang.

Hos 2.g har ugen stået på opgaveskrivning. HHX’erne arbejder med dansk-historieopgave, hvor eleverne blandt andet dykker ned i, hvordan nationalismen i Danmark påvirkede kunst og kultur op gennem 1800-tallet.

STX-klasserne er godt i gang med deres studieretningsopgave – den store 2.g-opgave, som er en slags generalprøve på næste skoleårs studieretningsprojekt. Billederne er fra i mandags, hvor eleverne var samlet på skolen til opstart af opgaven og for at få vejledning af deres lærere.

Herfra ønsker vi god skrivelyst – og held og lykke med eksamenerne til alle!

Scroll to Top