Student 2023 på FG

Hjem > Student 2023 på FG

Studenterstemning 2021

Velkommen til studenterugen 2023 på Fjerritslev Gymnasium

Kære familie og venner til årets FG-studenter

Vi glæder os til at se jer på gymnasiet i uge 25, når vi skal fejre, at studenterne får huen på.

Sidste eksamen 19.-21. juni

Mandag, tirsdag og onsdag i uge 25 er afgangseleverne til deres sidste eksamen. På sidste eksamensdag er familie og venner meget velkomne til at komme for at ønske tillykke og sætte huen på. Efterfølgende er der mulighed for at hygge sig ved bordene i fællesområdet eller udenfor på terrassen.

Dimission 22. juni

Torsdag 22. juni kl. 16.00 til ca. 17.30 er der dimission på gymnasiet for alle årets studenter. Til dimissionen er forældre og eventuelt andre nære pårørende også velkomne til at være med.

Dimissionshøjtideligheden består af taler, fællessang samt overrækkelse af eksamensbeviser og legater.

Efter dimissionen byder vi alle gæster på et glas uden for gymnasiet – mens studenterne får taget et samlet årgangsbillede og klassebilleder.

Fra kl. 18.00 fortsætter festlighederne for studenterne med årets Dimissionsfest, hvor der er middag, musik og underholdning.

Scroll to Top