Kære Fjerritslev og omegn
På fredag 12. juni holder vi sommerafslutning for eleverne, som bor på vores College – og dette vil vi i år kombinere med et hyggeligt Åbent Hus, hvor alle er inviteret til at kigge forbi
Arrangementet foregår fra kl. 15-18, hvor vi skal hygge i fælleshuset – og forhåbentlig udenfor i dejligt sommervejr – med kage, kaffe, sodavand, grillpølser, havespil, musik og andre gode sommeraktiviteter.
Samtidig bliver der mulighed for at se vores dejlige faciliteter på kollegiet – med de 40 ungdomsboliger og det fine fælleshus.
Tilmelding er ikke nødvendig, og det er selvfølgelig ganske gratis at være med. I finder College på Skovbrynet 43 – lige ved siden af gymnasiet.
Vi glæder os til at se jer!
Mange hilsener fra alle os
på Fjerritslev Gymnasium & College

