Mens vi nyder pinse-fridagene, ser vi tilbage på starten af ugen, hvor sidste skoledag bød på den årlige FG Fodboldturnering.
Og sikke en dejlig eftermiddag det blev med alle de rigtige ingredienser – som solskin, lækker bold på banerne, flotte kreative holdtrøjer, masser af hep og god stemning på sidelinjen og perfekt brankede grillpølser i café-baren.
Tak til alle, der deltog – både som spillere og tilskuere – og var med til at skabe en skøn fælles afslutning på skoleåret 2025/26.
Vi skal også lige huske at ønske stort tillykke til de to 3.g-hold, der løb med titlen, æren og de eftertragtede vandrepokaler.

