Det er blevet den tid på året, hvor vi sætter gang i forberedelserne til skoleårets musical.
Første punkt er indskrivningen, som foregik i dagens middagspause. Her kunne eleverne melde sig på de mange forskellige opgaver lige fra skuespil, sang og band – til kulisser, kostumer, lys & lyd, billetsalg og flere andre vigtige roller, som skal udfyldes, for at der kan vises en flot forestilling til februar.
Dejligt at se så mange være klar på at være en del af musical-fællesskabet i år!
Næste skridt i processen er den årlige højskoletur om et par uger, hvor hele flokken tager et døgn til Uldum Højskole. Her skal der hygges og ‘rystes sammen’ – mens højskolens lærere byder på teater- og kor-øvelser og en masse andet godt.

