SPS / Specialpædagogisk støtte
Få hjælp til at gennemføre din uddannelse på lige fod med andre elever
SPS står for specialpædagogisk støtte. SPS skal sikre, at du har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre elever, selvom du har en funktionsnedsættelse.
Herunder kan du læse om SPS og betingelserne for at få støtte.
Hvem kan få studiestøtte (SPS)?
Elever med disse udfordringer kan ansøge
- Ordblindhed
- Talblindhed
- Psykiske vanskeligheder (depression, ADHD, autisme, mm.)
- Døve eller hørehæmmede
- Blinde eller svagsynede
- Elever med bevægelseshandicap
- Elever med kronisk eller alvorlig sygdom
Hvad kan du få hjælp til?
Du kan blandt andet få hjælp til at:
- Strukturere din hverdag
- Øve dig i at sidde i rum med mange elever
- Danne et overblik over dine opgaver
- Øve notatteknik
- Øve din mundtlige præsentation
- Forberede dig til eksamen
Du kan også få IT-hjælpemidler, specialstole eller andet til din indlæring, læseforståelse, opgaveskrivning og eksamensforberedelse.
Støtten kan have mange former, men kan aldrig være direkte terapi eller behandling. SPS kan heller ikke anvendes til at imødegå fravær, som funktionsnedsættelsen medfører. SPS kan derfor ikke anvendes til repetition af pensum eller lektiehjælp.
Søg SPS
Kontakt vores SPS-koordinator Peter Neumann på pn@fjerritslev-gym.dk eller telefon 91 23 08 67 – eller tag kontakt til skolens kontor
