Fjerritslev Gymnasium og FG’s Venner indbyder alle 10-års, 25-års og 40-års jubilarer til JubilarTræf 2026
Køb din billet til arrangementet her
Vi glæder os til et herligt gensyn med studenterne fra 2016, 2001 og 1986, når vi holder JubilarTræf på Fjerritslev Gymnasium lørdag 29. august kl. 12.00-16.00.
I løbet af eftermiddagen skal vi nyde en lækker frokostanretning med efterfølgende kaffe i Glassalen på gymnasiet – mens der bliver rig lejlighed til at hygge med hinanden og udveksle historier fra de gode gamle dage på FG.
Henning Galmar – vores første rektor – har allerede sagt ja til at komme, og vi arbejder på at samle så mange lærere som muligt fra 80’erne, 00’erne og 10’erne.
Dagen byder også på chancen for at få en rundvisning på gymnasiet – og på vores kollegium, som ligger lige ved siden af skolen.
Gennem hele arrangementet vil Bacchus- og Café-udvalget stå klar i baren med salg af øl, vin og vand.
Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at fejre jeres studenterjubilæum sammen med os! Det bliver helt sikkert en dag fyldt med gensynsglæde – og mulighed for at skabe nye gode minder her fra FG.
Mange hilsener fra
Fjerritslev Gymnasium
& Fjerritslev Gymnasiums Venner
.
Fik I ikke markeret jeres jubilæum i 2025?
Hvis din klasse/årgang ikke fik fejret 10-års, 25-års eller 40-års jubilæum sidste år, er I meget velkomne til årets JubilarTræf!

