
.
Fjerritslev Gymnasium og FG’s Venner indbyder til JubilarTræf 2026.
.
Køb din billet til arrangementet her
Kære FG-studenter fra 1985, 1986, 2000, 2001, 2015 og 2016
Det vil glæde os meget at se jer til JubilarTræf på Fjerritslev Gymnasium lørdag 29. august kl. 12.00-16.00 – hvor dette års og sidste års 10-, 25- og 40-års jubilarer skal fejres
I løbet af eftermiddagen skal vi nyde en lækker frokostanretning med efterfølgende kaffe i Glassalen på gymnasiet – mens der bliver rig lejlighed til at hygge med hinanden og udveksle historier fra de gode gamle dage på FG.
Henning Galmar – vores første rektor – har allerede sagt ja til at komme, og vi arbejder på at samle så mange lærere som muligt fra 80’erne, 00’erne og 10’erne.
Dagen byder også på chancen for at få en rundvisning på gymnasiet – og på vores kollegium, som ligger lige ved siden af skolen.
Gennem hele arrangementet vil Bacchus- og Café-udvalget stå klar i baren med salg af øl, vin og vand.
Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at fejre jeres studenterjubilæum sammen med os! Det bliver helt sikkert en dag fyldt med gensynsglæde – og mulighed for at skabe nye gode minder her fra FG.
Køb din billet til arrangementet her
Mange hilsener fra
Fjerritslev Gymnasium
& Fjerritslev Gymnasiums Venner
