I fredags var det tid til KlasseDysten – et af skoleårets helt store højdepunkter på FG.
Denne gang stod den på OL-tema, hvor hver klasse havde fået tildelt et land for dagen. Rundt omkring på sportspladsen kunne man derfor møde alt fra omvandrende svenske IKEA-poser og seje amerikanske footballspillere til australske lifeguards og græske guder. Et smukt syn.
Efter en flot indmarch, som man kender det fra OL’s åbningsceremoni, dystede klasserne i alverdens sjove konkurrencer som tovtrækning, æggeløb, høvdingebold, ultimate og akrobatik.
En skøn dag fyldt med hygge, kampgejst, kreativitet – og ikke mindst fællesskab. Vi glæder os allerede til næste år.
Se alle billederne fra KlasseDysten på Facebook (åbner i ny fane)

