Den seneste tid har 1.HF haft ‘Mad & Sundhed’ på skemaet i de naturvidenskabelige fag.
Eleverne har arbejdet med både teori og forsøg og er blevet klogere på madens opbygning – og på hvordan det, vi spiser, påvirker kroppen.
Som en del af forløbet gik turen i går til Food College på Mors, hvor en hel dag med mad, læring og fællesskab ventede.
Her skulle eleverne i grupper udvikle og tilberede lækre retter med fokus på både sundhed og bæredygtighed – selvfølgelig understøttet af beregninger og faglig viden hjemme fra gymnasiet.
Det kom der mange flotte og velsmagende resultater ud af.
Efter smagsprøver på maden stod den på staldbesøg, hvor glæden var stor, da eleverne fik mulighed for at hilse på stedets dyr.
Vi siger mange tak til Food College for en rigtig god dag i jeres inspirerende omgivelser!

