Så er første uge i studieretningsforløbet veloverstået for 1.g-klasserne, der fra i mandags er blevet inddelt i nye klasser og hold efter deres studieretnings- og valgfagsønsker.
På billedet er vi hos 1a – den naturvidenskabelige klasse – som her til eftermiddag i ugens sidste modul fik lov at lægge kemisk puslespil for at øve nogle af de vigtigste begreber i faget.
Ellers er 1c kommet godt i gang med musik A – mens samfundsfag A-holdene har haft masser af godt stof at arbejde med omkring det amerikanske præsidentvalg.
Ugen har også budt på studieområde-forløb for 3.g HHX, besøg af en masse dejlige brobyggere, uddannelsesmesse i Brovst – og så har 2.HF været en dag på UCN i Thisted, hvor de fik mulighed for at kigge på nogle af de spændende uddannelsesmuligheder, der kan vente efter HF.
Det var lidt om ugen, der gik på FG. God weekend!