Vores 2.HF- og 3.g STX-klasser havde tidligere på måneden besøg af gode folk fra foreningen We‑Grow, der arbejder med finansiel dannelse for unge.
Forløbet var fordelt over to moduler, hvor eleverne blev guidet til en bedre forståelse af de mange økonomiske valg og udfordringer, der venter her i starten af voksenlivet – og videre frem.
Eleverne blev blandt andet klogere på centrale økonomiske begreber og fik et godt indblik i spørgsmål som:
Hvad indeholder en lønseddel?
Hvordan udarbejder man et budget?
Hvordan fungerer boligmarkedet?
Hvordan hænger skattesystemet sammen?
Hvilke typer lån findes der – og hvad koster de?
Vi siger tak til We‑Grow for et lærerigt og meget relevant forløb – og for at give vores elever disse vigtige kompetencer med sig som en del af deres gymnasieuddannelse.

