Makroindeks

Hjem > Faglighed på FG > Makroindeks

Hvad fortæller smådyr om åens tilstand?

Elever laver undersøgelser ved å

OM FORLØBET

I dette forløb arbejder eleverne med makroindeks-metoden – en simpel men præcis metode til at vurdere et vandløbs vandkvalitet over tid.

Metoden bygger på artsdiversitet og kendskab til nøglearters livsvilkår – og giver dermed et solidt grundlag for at bestemme åens miljøtilstand.

Forløbet indledes med en introduktion til de vigtigste smådyrsgrupper og deres karakteristika. Herefter cykler eleverne i fællesskab til Mølleåen, hvor de gennemfører en feltundersøgelse ved hjælp af makroindeks-metoden.

Tilbage på gymnasiet bearbejder eleverne de indsamlede data og vurderer vandløbets tilstand. Undersøgelsen kan suppleres med målinger af fysisk-kemiske forhold som fx indhold af ilt, nitrat og fosfat samt vandets pH og hårdhed.

Eleverne får udleveret øvelsesvejledninger og resultat­skemaer i printet form – og relevant teori kan stilles til rådighed digitalt for læreren, så forløbet kan indgå i en bredere undervisningssammenhæng.

Fag: Biologi
Målgruppe: 7.-10. klasse
Varighed: 3 x 90 minutter
Pris: Gratis

Færdigheds- og vidensområder og -mål

Fra Biologi – Fælles Mål, 2019

»Undersøgelser i naturfag« og »Økosystemer«
Eleverne har viden om indsamling og validering af data

Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer

Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb

Eleven har viden om orga­nis­mers livsfunktioner

Book jeres besøg på Fjerritslev Gymnasium

Skriv til koordinator Peter Brun på pab@fjerritslev-gym.dk – eller ring til skolens kontor på telefon 96 50 51 00

I kan også booke via hjemmesiden her

Scroll to Top