Faglighed på FG

Hjem > Faglighed på FG

Udforsk fagligheden på Fjerritslev Gymnasium

Kom på besøg på Fjerritslev Gymnasium – og lad dine elever gå på opdagelse i de fagligheder, vi tilbyder

Book et forløb på en halv eller en hel dag, der er skræddersyet til at passe ind i folkeskolens læringsmål

Collage af fire billeder med elever

Med »Faglighed på Fjerritslev Gymnasium« tilbyder vi praksisnære og undersøgende moduler til elever i udskolingen – der knytter sig direkte til »Fælles Mål« blandt andet i ­fagene geografi, biologi, fysik/kemi, idræt, samfundsfag, dansk, billedkunst og musik.

I naturfagene arbejder eleverne med ekspe­ri­menter, modeller og data i gymnasiets fag­lokaler – og de får mulighed for at fordybe sig i relevante emner.

I samfundsfag og humaniora bliver der arbejdet ud fra konkrete spørgsmål, der relaterer sig til elevernes hverdag og omverden.

Alle aktiviteter er tilrettelagt, så de kan bruges som supplement til jeres egen undervis­ning og understøtter både daglig under­visning og prøver.

Vi stiller materialer, udstyr og vejledning til rådighed – og jeres elever får både printede materialer og egne resultater med hjem til videre arbejde på skolen.

Book jeres forløb

Send en e-mail med ønske om forløb, antal elever, klassetrin og ønsket tidspunkt til koordinator Peter Brun på pab@fjerritslev-gym.dk – eller ring til skolens kontor på telefon 96 50 51 00

I kan også booke via hjemmesiden her

Vi anbefaler at tilmelde mindst 3 uger i forvejen for at sikre planlægning og tilpasning af indhold

Peter Brun

Kontakt koordinator Peter Brun – for at skræddersy jeres dag på Fjerritslev Gymnasium

Vælg mellem 20 af vores faglige forløb

Praktiske oplysninger

Hvem kan deltage?

Forløbene er målrettet elever i 7.-10. ­klasse – og kan bookes af lærere, som ønsker et fagligt supplement til deres undervisning i fag som geografi, biologi, fysik/kemi, idræt, samfundsfag, dansk, musik eller billedkunst

Hvornår?

Besøgene kan som udgangspunkt placeres på hverdage i skoletiden – typisk fra klokken 08.05–15.05

Varighed

De fleste forløb varer 2 x 90 minutter. Enkelte er 3 x 90 minutter eller 1 x 90 minutter. I kan vælge ét forløb eller kombinere to for at få en hel dag

Pris

Tilbuddet er gratis og inkluderer materialer, vejledninger og faciliteter

Mad

Eleverne kan medbringe egen madpakke eller købe frokost i gymnasiets kantine

Scroll to Top