En dag fyldt med volleyball i Fjerritslev

Hjem > Nyheder > En dag fyldt med volleyball i Fjerritslev
Volley-piger

I går havde vi den store fornøjelse at være værter for det årlige Regionalmesterskab for DM i Gymnasievolley.

10 gymnasier – lige fra Skive til Hjørring – 28 hold og ca. 200 spillere var med i stævnet, som foregik i hallerne i Idrætscenter Jammerbugt. Dagens førstepræmie i både pige- og drengerækken var at blive de nordjyske repræsentanter i den nært forestående DM-landsfinale.

Dagen igennem var der fuld gang i seks volleybaner, hvor der blev spillet masser af flotte og spændende kampe.

Her fra Fjerritslev Gymnasium deltog vi i A-rækken med tre skarpe hold – med elever fra alle tre årgange og uddannelser – som alle klarede sig super flot! Længst i turneringen nåede det ene drengehold, der var ganske tæt på en finaleplads efter et knebent nederlag i semifinalen.
.

Volley-drenge

.
Mange af vores spillere har gennem efteråret og vinteren været en del af vores ugentlige volley-tilbud, hvor alle elever, som har lyst, kan bruges en times tid hver tirsdag efter skole på træning og hygge i hallen med idrætslærer og volleytræner Thor.
Vi siger mange tak til alle de deltagende skoler for en dejlig volleydag i Fjerritslev! Og tak til idrætscenteret for skønne faciliteter.

Også stor ros til idrætsteamet bestående af Thor og Klug, som sikkert styrede rollerne som både coach og turneringsledere.

I billedserien på Facebook, som kan ses herunder, er der lidt action fra de blå hjemmebanespilleres kampe.

Scroll to Top