Dinah Mulvad-Knudsen og Maya Astonos tale til medstudenterne ved dimissionen på Fjerritslev Gymnasium torsdag 26. juni 2025
–
Kære elever, lærere, forældre, og alle jer andre, der kommet for at fejre os i dag
Først og fremmest tillykke med huen til os alle sammen!
For små tre eller to år siden satte vi alle for første gang vores fødder på Fjerritslev Gymnasium med en uro i maven.
Nogen var nervøse, nogen var spændte, nogen kendte mange og andre kendt næsten ingen.
Men vi gjorde det alle sammen, vi gik ind ad døren, og åbnede op for det her kapitel af vores liv.
Som det sidste punktum i det her kapitel samles vi igen få år senere det samme sted, hvor det hele begyndte.
Denne gang iklædt hvidt tøj, en flot hue og med en hel ny følelse i maven. En blanding af glæde, frygt og nostalgi.
Det er ikke utænkeligt, at mange står tilbage med en følelse af, at tiden er gået lidt for hurtigt de sidste par uger.
Tiden er løbet af sted med os, og uden vi opdagede det, er vi pludselig blevet studenter.
Gymnasiet er lidt af en pærevælling af alting, og når man sidder der og læser op til historie, matematik eller fransk, så kan man nok godt få den følelse, at det går lidt for langsomt.
Men nu hvor vi står her og er færdige, kan man måske i stedet have en følelse af, at de sidste par år alligevel er gået lidt for hurtigt.
Gymnasietiden er lidt ligesom en rutsjebane, der går op og ned. Vi har alle haft vores nedture med lidt for mange aflevering og pressede læseferier, men der har også været opture fyldt med gode venner og gode minder.
Men på trods af alle nedturene så gjorde vi det, vi oplevede det, vi overlevede og vi levede, og nu står vi her, med – forhåbentlig – mest af alt glæde tilbage i vores kroppe.
Glæde over den her aften, glæde over tiden, der er gået og glæde over alt det, der venter lige om hjørnet.
Tradition tro markeres de sidste eksamener med plantningen af et træ. Den første og den sidste student giver vores årgangs træ sin start, og på den måde markerer det både en start og en slutning.
Træet markerer afslutningen her på stedet, men det markerer også en ny begyndelse. I takt med at træet gror og breder sine blade, vil vi også gro.
Vi vil nu sprede os vidt og bedt, men altid med en fast rod, et fast minde her på stedet.
Nye begyndelser kan være skræmmende, og afsked kan være endnu hårdere. Men med et ’farvel’ til vores gymnasietid følger ikke kun et savn, men også en glæde over, hvad tiden har betydet for os hver især.
Og med flere år og flere erfaringer i bagagen er vi nu klar til at lade voksenlivet ruske i vores blade og skubbe os i nye retninger.
Den nye begyndelse betyder for mange af os for første gang at stå uden en køreplan. For første gang selv at bestemme.
For nogen forsætter rejsen på skolebænken lidt endnu, og for andre venter sabbatåret på den anden side af sommerferien.
Vi går en usikker, men spænende tid i møde, og når vi i frygt og ubehag mærker den ustabile nye hverdag, vil vi altid kunne finde ro i træet, der gror uden for Glassalen.
Vi vil kunne finde ro i mindet om vores årgang og tid på gymnasiet, i mindet om en fast rod, vi altid kan vende tilbage til, og i mindet om det udgangspunkt, vi nu vokser ud fra.
I dag dimitterer vi alle fra Fjerritslev Gymnasium. Det er et lille gymnasium, der rummer meget.
Her har der været plads til at udvikle sig – både fagligt og menneskeligt.
Og selvom vores eksamensbeviser vidner om vores faglige præstationer, er det vigtigt at huske, at det ikke er det eneste, vi tager med os herfra.
For som dimittend står du også som et bevis på alt det arbejde og den vilje, der har bragt dig frem til i dag.
Derfor er det væsentligt at huske, at karakterer blot er tal. De siger ikke nødvendigvis noget om, hvor meget du har kæmpet – eller hvor meget du er vokset som menneske. Og netop den udvikling er mindst lige så vigtig som den faglige.
Tak for denne gang! Det har været en fornøjelse at vokse med jer alle, og det bliver en fornøjelse at se jer alle vokse videre i livet.
Tusinde tak for jeres tid – og tillykke til os alle sammen!