5.000 dejlige kroner til klassekassen var den lækre præmie til 1a, der blev vinderne af Bus+Bil Battle, som løb af stablen de første uger af marts.
Bag Bus+Bil Battle står Nordjyllands Trafikselskab og samkørsels-appen Nabogo – og konkurrencen har handlet om at være mest flittig til at tage bussen eller benytte sig af samkørsel til og fra skole.
For hver bus- eller samkørselstur fik eleverne en polet, som gennem uge 10 og 11 blev lagt i scoreboardet på gymnasiet, hvor man løbende kunne følge stillingen – der altså i sidste ende gav en sejr til A-klassen fra første årgang.
Tillykke – og god fornøjelse med præmien!