Billedkunst på tur til Det Eksploderede Tegneværksted

Hjem > Nyheder > Billedkunst på tur til Det Eksploderede Tegneværksted
Elever tegner

I onsdags var 45 billedkunst-elever fra både STX, HHX og HF sammen af sted på ekskursion til Skagens Museum.

Her oplevede eleverne en spændende rundvisning med museets dygtige guider – og besøgte stedets nye koncept ‘Det Eksploderede Tegneværksted’.

Tegneværkstedet er lavet af tegneren og tv-personligheden Anders Morgenthaler. Her prøvede eleverne kræfter med forskellige tegneteknikker og -udfordringer. Der blev tegnet både på vægge, kroppe, spejle og meget mere.

Der var også tid til at kigge på museet på egen hånd. Blandt andet kom eleverne forbi P.S. Krøyers store maleri ‘Fra Københavns Børs’, som i øjeblikket er udstillet i Skagen, efter det tidligere på året i al hast blev reddet ud af den brændende Børsen-bygning.

En dejlig tur – der giver inspiration til arbejdet hjemme i billedkunstlokalet.
.

Elever på rundvisning på museet

Scroll to Top