Studieretning B

Natur & Sundhed på Fjerritslev Gymnasium

Natur & Sundhed

Biologi A
Kemi B

Vil du vide mere om dig selv og den verden, der omgiver os?

I Natur & Sundhed er biologi det helt centrale fag, hvor vi blandt andet arbejder med kostens sammensætning og betydning for menneskets fysiologi, samt hvordan træning og motion kan ændre kroppens sundhedstilstand. Du får også forståelse for gen- og bioteknologiens metoder, ligesom vi laver et væld af feltundersøgelser af den flora og fauna, der omgiver gymnasiet.

De øvrige fag går i naturligt samspil med studieretningens naturvidenskabelige fokus. Undervisningen i disse fag tjener primært som fundament for undersøgelserne af mennesket og den omkringliggende verden, der sker i klasseværelset, laboratoriet og på ekskursioner.

I kemi får du en grundig indføring i, hvorledes verden er opbygget, og hvordan vi kan styre atomers reaktioner med hinanden.

Jorden og klimaets udvikling samt problematikker omkring (over)udnyttelsen af ressourcer og bæredygtighed er ligeledes oplagte emner at beskæftige sig med. I den forbindelse er faget naturgeografi et godt tilvalg til studieretningen, da du således også får den rummelige forståelse for naturen og menneskets udnyttelse heraf.

Studieretningen indeholder følgende fag

Fag på studieretningen

Fremtidsmuligheder

Studieretningen er det oplagte valg, hvis du overvejer en karrierevej som fx læge, sygeplejerske, dyrlæge, veterinærsygeplejerske, geolog, meteorolog eller biokemiker. Det kan også være landbrugsrelaterede jobs og generelt jobs, der beskæftiger sig med samspillet mellem naturen og mennesket.

På Adgangskortet på ug.dk kan du få et fuldt overblik over, hvilke videregående uddannelser denne studieretning giver adgang til (åbner i ny fane)

Scroll to Top