Få information om erhverv og videregående uddannelser

Som elev på Fjerritslev Gymnasium vil du i løbet af din skoletid møde to forskellige vejledere, der kan fortælle dig om dine muligheder, når du skal planlægge din fremtid. Det drejer sig om gymnasiets egne studievejledere og en vejleder fra Studievalg Nordjylland.

Gymnasiets studievejledere kan vejlede om alt, der har med din gennemførelse af gymnasiet at gøre. Studievalg-vejlederen ved til gengæld en hel masse om videregående uddannelser og erhverv. Hvis du har brug for en afklaring af dine fremtidige muligheder for videregående uddannelse, er det derfor Studievalg-vejlederen, du skal henvende dig til.

Hvem er Studievalg Nordjylland?
Studievalg Nordjylland er et regionalt vejledningscenter under Uddannelsesministeriet. De har ansat vejledere, der har en bred viden om mulighederne for videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark. Læs mere om Studievalg Nordjylland her

På Fjerritslev Gymnasium er det Jannie Rosendal Brunø, der er den lokale Studievalg-vejleder.

I løbet af din tid på gymnasiet kommer Jannie på besøg flere gange for at holde oplæg om uddannelsessystemet, om valg af videregående uddannelse og erhverv, om ansøgning og optagelse på en videregående uddannelse med videre.

Kontakt til Studievalgs-vejleder
Jannie Rosendal Brunø har træffetid på Fjerritslev Gymnasium 1-2 gange om måneden. I forbindelse med de faste træffetider har du mulighed for at få en individuel samtale om dine spørgsmål, overvejelser og ønsker i forbindelse med dit valg af videregående uddannelse. Træffetiderne kan ses på skolens opslagstavler og på Studievalg Nordjyllands konference på Skolekom. Træffetiderne afvikles i fællesområdet, og du kan booke en tid på www.bookstudievalgnordjylland.dk

Her vælger du »Fjerritslev Gymnasium« på skolelisten. Dernæst vælges den dato og det tidspunkt, du ønsker at booke, og til slut skal du angive dine kontaktoplysninger. Du får en kvittering for din booking på mail og siden en sms-påmindelse på dagen for træffetiden.

Du kan også træffe Jannie Rosendal Brunø på telefon 99 40 39 08 eller pr. mail jbr@studievalg.dk

Vejledningen er et tilbud til dig, og du er altid velkommen – også efter at du er færdig med gymnasiet.

Information om videregående uddannelse?
Der er mange ting, du selv kan gøre for at få information om videregående uddannelse og erhverv. Du kan fx bruge uddannelsesportalen på www.ug.dk

Her kan du finde information om næsten alt, der har med uddannelse og erhverv at gøre. Du kan fx finde ud af, hvordan forskellige uddannelser er opbygget, hvor du kan tage dem, og hvilke adgangskrav de har. Der er også links til uddannelsesstedernes hjemmesider, hvor du kan hente mere detaljeret information om lige præcis den uddannelse, du er interesseret i.

JBR

Jannie Rosendal Brunø
Vejleder for Studievalg Nordjylland

Telefon 99 40 39 08
jbr@studievalg.dk