Studievejledning

Udover Studievalg Nords faste vejleder er der to studievejledere på Fjerritslev Gymnasium:

Per Halsboe-Larsen
(ph@fjerritslev-gym.dk) : 1a, 1h, 2a, 2b, 3a, 3b, 3c
tlf. 96505108/20231189

kontortid:
tirsdag  10.40-11.25
onsdag  11.55-12.40
torsdag 10.40-11.25
Mandag og fredag efter aftale. Kontakt mig på mail eller sms for aftale.

Lene Mogensen Christensen (lm@fjerritslev-gym.dk): 1b, 1c, 1d, 2c, 2d, 3d, 3e
tlf. 96505109/30220041
                                                     
kontortid:
mandag 11.55-13.25
tirsdag 11.55-13.25
torsdag 9.55-11.25
Onsdag og fredag efter aftale. Kontakt mig på mail eller sms for aftale.

Studievejledningen i gymnasiet er til for jer, og her vil vi fortælle, hvad I kan bruge os til.

Vi er to personer, som ud over at være lærere også har uddannet os til studievejledere. Hver klasse har sin studievejleder, som har et særligt ansvar over for netop den klasse, men derudover kan I frit gå til os begge to. Vi har kontortider, som er opslået uden for vores kontorer, men i øvrigt er vi jo på skolen i det daglige, og I kan altid opsøge os, hvis I har brug for hjælp.

Og hvad kan vi så?

Jo, vores arbejde er delt i to dele: den kollektive og den individuelle vejledning, men hvad enten vejledningen foregår i klassen eller på kontoret, har den til formål at få hver elev til et gennemføre gymnasiet på en måde, som er tilfredsstillende for jer, samt at hjælpe med til at hver enkelt får kendskab til og viden om det videregående uddannelsessystem med henblik på uddannelse og erhverv efter studentereksamen.

Lette overgangen

I vil møde os allerede i 1.g, hvor vi for at lette overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet vil give jer en almen studieorientering, hvilket i praksis vil sige, at vi vil lære jer at læse lektier. I løbet af efteråret vil vi kalde hver enkelt elev ned til en indslusningssamtale for at høre, om I er faldet til, og om der er noget, vi kan hjælpe jer med. Disse samtaler har den sidegevinst, at vi kommer til at lære hinanden bedre at kende, hvilket er et godt udgangspunkt for den videre vejledning.

Vi vil også sammenkalde klassen i forbindelse med orientering om

valgfag
eksamen
SU-regler
studie- og erhvervsorientering
- og netop det sidste bliver prioriteret meget højt, da vi mener, at uddannelsestilbuddene er en jungle at finde rundt i.

Spørg os om alt

Som I kan forstå, er vi en blandet landhandel, og hvis det af forskellige grunde brænder på det personlige plan, er vi også interesserede og trænede samtale- partnere. Alle er velkomne med alle typer af problemer. Vi er hverken socialrådgivere, bistandskontor eller psykologer, men vi ved, hvordan vi kan sende jer videre i systemet, hvis I skulle få brug for det.
Så kom blot - intet spørgsmål er for stort eller for lille, og har vi ikke svaret, finder vi forhåbentlig en anden, der kan hjælpe.