Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Fjerritslev Gymnasium

Formål: At dokumentere og udvikle skolens praksis.

Bekendtgørelse nr. 23:
Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge retningslinjer for institutionernes arbejde med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål for uddannelsen og fagene, og at der foregår systematiske og kontinuerlige selvevalueringer på nøgleområder, samt at der følges op
på disse evalueringer, således at kvaliteten af skolernes arbejde løbende udvikles. Formålet er desuden at præcisere institutionernes forpligtelser i henhold til lovbekendtgørelse nr. 880 om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne.

Det følgende evalueringssystem dækker både kravene i Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (BEK nr. 23) og kravene om en evalueringsplan i stx-bekendtgørelsen.


Evalueringssystemet og skolens værdigrundlag

Fjerritslev Gymnasiums evalueringssystem er et vigtigt led i virkeliggørelsen af skolens værdier.
Den løbende evaluering af undervisningen og af udvalgte nøgleområder er et led i skoledemokratiet. Elever og lærere reagerer igennem undersøgelserne på forholdene i deres hverdag og er gennem deres reaktioner med til at påvirke og ændre disse forhold.
Evalueringerne sikrer at alle kommer til orde, og bearbejdningen af undersøgelserne i de relevante organer sikrer at der handles på på baggrund af evalueringerne.
Evalueringsarbejdet medvirker til at elever og lærere og andet personale føler at det går ordentligt til på skolen.
Samtidig er evalueringerne et afsæt for ændringer og nye initiativer og dermed et bidrag til den aktive skole.


Evalueringssystemet

Fjerritslev Gymnasiums evalueringssystem har 4 niveauer:

1. Elevernes udbytte evalueres summativt (hvad har de lært?) igennem tests, karaktergivning, terminsprøver og til
eksamen. Samtidig sker der en løbende vurdering af deres udbytte i form af formative (hvordan bliver jeg bedre?)
evalueringer. Det sker i form af konsultationer og standpunktssamtaler. Her vurderes elevens standpunkt i forhold til bekendtgørelsernes krav.

2. Den enkeltfaglige undervisning evalueres løbende af faglæreren og klassen. Ligesom den tværfaglige og det faglige
samspil evalueres af de involverede lærere og lærerteamet.

3. Rammerne for undervisningen evalueres igennem 3 kanaler:
a. Undersøgelsen af elevernes og de ansattes arbejdsmiljø
b. Undersøgelse af lærere, ledelse og TAP-personalets vurdering af skolens ressourceanvendelse
c. De løbende medarbejderudviklingssamtaler, som også kan tage form af faggruppe- og teamudviklingssamtaler.

4. Endelig er der evalueringen af de af skolen valgte nøgleområder for skoleudviklingen.


 


 Evalueringsskemaer